Og svaret på spørgsmålet er…

Bæredygtig Scenekunst NU var selvfølgelig også med til Statens Kunstfonds webinar “Kunst og bæredygtighed” d. 20. januar. Der var mange spændende oplæg, blandt andet af vores samarbejdspartner Julie’s Bicycle. Alison Tickell, CEO og Founder fortalte blandt andet om de planer der er for at udrulle Co2-monitoreringsværktøjet Creative Green Tools ud i hele Europa.

Der var et overvældende fremmøde på op til 1400 deltagere fra hele den danske kunst- og kulturbranche.

Undervejs blev der spurgt om hvem inden for kunst- og kulturbranchen man oplever gør en forskel for den grønne omstilling. Samtlige deltagere til webinaret fik mulighed for at svare. Og her var svaret klart og tydeligt Bæredygtig Scenekunst NU. Vi er selvfølgelig meget beærede over tilliden og fortsætter vores kamp for at skabe den nødvendige bæredygtige transition i den danske scenekunstbranche.