Fokus på nordisk samarbejde

I august var Jacob i Kristiansand for at afholde workshop for norske teatre i forbindelse med ASSITEJ festivalen ‘Talk To Me’. På denne baggrund blev vi inviteret ind i et samarbejde med ASSITEJ Sverige.

Vi er lige nu i gang med et 4-måneders forløb for 12 teatre i Sverige, hvor vi udvikler bæredygtighedspolitik og handlingsplaner for blandt andet Teater Pero, Bibu Scenkonstbiennalen og Marionetteatern ved Stockholms Stadsteater. 

Vi kan se et stort behov for vidensdeling, erfaringsudveksling og idegenerering på området og derfor har vi nu skabt netværket ‘Skandinavisk netværk for bæredygtig scenekunst’.

Netværket mødes online hver anden måned. Vi faciliterer møderne og der vil være fokus på hvordan aktører i scenekunstbrancherne i Norden via øget samarbejde kan finde fælles løsninger på udfordringer på området indenfor bæredygtighed.

Vi vil blandt andet fokusere på fondssøgning og politisk lobby-arbejde, samt give plads til at alle aktører kan definere deres udfordringer og løsninger. For som vi siger: “Flere ved mere”.

Første møde er d. 6. januar kl 14.00

Vil du være en del af netværket så send en mail til jacob@baeredygtigscenekunst.nu

Her ses nogle af deltagerne fra vores workshop-serie hos ASSITEJ Sverige. Følgende teatre og kulturinstitutioner er blandt andet repræsenteret: Scenkonstbiennalen Bibu, Marionetteatern ved Stockholms Stadsteater, Teater Pero, Producentbyrån, Claire Parsons Co. og Scenkonsthuset Bastionen i Malmø