Rethink Scenekunst NU

Vi er i fuld gang med forberedelserne til Rethink Scenekunst NU kampagen, støttet af blandt andet KR Foundation og Dansk Skuespillerforbund. Kampagnens hovedfokus er fordelt på to ben. 

1. En digital platform. For at styrke den bæredygtige udvikling er det nødvendigt med vidensdeling på tværs af branchen. Derfor skaber vi nu en platform hvor man både kan monitorere teatrenes klimaaftryk, skabe synlighed omkring teatrenes bæredygtige initiativer, strategi og handlingsplaner og benytte sig af en Co2-beregner.

2. Bæredygtighedsseminarer og events. Her er fokus på netværk, uddannelse og vidensdeling og her vil vi vil hjælpe teatrene til at skabe nye fortællinger om deres bæredygtige initiativer. Med disse begivenheder går vi samtidig i direkte dialog med publikum for at undersøge hvordan teatrene kan påvirke publikum til adfærdsændring. 

Hele kampagnen vil løbe fra februar og til juni.

D. 23. November afholdt vi første workshop med vores samarbejdspartnere på Rethink Scenekunst NU kampagnen. På billedet ses fra højre Anne Liisberg fra Iscene, Camilla Gürtler fra Udviklingsplatformen, Jeppe Bo Rasmussen fra Dansk Teater, Astrid Moth fra Urban Goods, Jacob Teglgaard fra BSN, Astrid Kruse Noe fra Dansk Teater, Henrik Køhler fra Teatercentrum, Helle Lindboe Löwén og Anders Duus Østergaard fra Cue-to-Cue, Christian Gade fra BSN og Signe Demant og Sarah Rommedahl fra Cph Stage.