Bæredygtig Scenekunst NU modtager særpris

I slutningen af maj måned afholdt Dansk Skuespillerforbund generalforsamling og her havde Christian Gade Bjerrum og Jacob Teglgaard æren af at modtage Årets Særpris for arbejdet med Bæredygtig Scenekunst NU. 

Der var både stolthed og taknemmelighed at spore hos prismodtagerne, som i takketalen lagde vægt på scenekunstens evne til at skabe nye ideer og fortællinger i publikums bevidsthed og hvorfor netop dette er så vigtigt, når man skal skubbe til en bæredygtig udvikling. For som Jacob Teglgaard sagde: “Hvis vi kan forestille os det, så kan vi også forandre det.”

Christian og Jacob valgte at dedikere prisen til en scenekunstbranche som VIL den grønne omstilling. 

Christian Gade Bjerrum og Jacob Teglgaard fanget midt i takketalen.
Foto: Henning Hjorth